Adolf Hitlers invasion


Lavet af historie redaktionen

Adolf Hitler (født 20. april 1889 i Braunau am Inn, Østrig-Ungarn, død 30. april 1945 i Berlin, Tyskland) var en tysk politiker, senere diktator og en af 2. verdenskrigs mest centrale personer.

Han var østriger af fødsel, men flyttede til Tyskland i 1913 og blev tysk statsborger i 1932, hvor han, efter at have deltaget i 1. verdenskrig, engagerede sig aktivt i politik for Deutsche Arbeiterpartei, der senere blev til Det nationalsocialistiske tyske Arbejderparti (NSDAP). Fra 1921 var han "fører (Führer)" for partiet, og fra 1933 var han rigskansler for Weimarrepublikken; fra 1934 "fører og rigskansler" og dermed på en gang regeringschef og statsoverhoved for Nazi-Tyskland, som af nazisterne blev kaldt "det Tredje Rige".

Ved brug af propaganda og karismatisk tale appellerede han især til arbejder- og middelklassens følelse af afmagt i en økonomisk problematisk periode, og henvendte sig samtidig til de store nationalistiske, antisemitiske og antikommunistiske bevægelser og strømninger. Dermed formåede han at bringe sit parti frem til magten i 1933, hvorefter han kunne indsætte sig selv som rigskansler og sidenhen fører, og dermed indføre det nationalsocialistiske diktatur. Under Hitlers 12-årige ledelse blev Tyskland omdannet til et tysk rige, fuldstændig underlagt nationalsocialismens ideologi, der krævede komplet magt over det enkelte menneske og førte politik efter en skrap racelære. Hitler og hans parti forbød alle oppositionsgrupper, forfulgte politiske modstandere, samt religiøse og etniske mindretal.

Det nazistiske diktatur betød afskaffelse af fagforeningerne, fastfrysning af lønningerne, indførelse af censur, systematiske forfølgelser og mord af jøder, Jehovas Vidner, sigøjnere, kommunister, homoseksuelle og ateister[a], samt fysisk og psykisk handicappede.

Udryddelserne varede helt frem til Nazi-Tysklands endelige nederlag

til sovjetiske, britiske og amerikanske styrker i 1945, hvor Hitler begik selvmord i førerbunkeren, Berlin.

Familiebaggrund

Adolf Hitler blev født i den lille nord-østrigske grænseby Braunau am Inn (Oberösterreich) lige op ad det tyske Bayern og ikke langt fra Bøhmen, det nuværende Tjekkiet. Efternavnet Hitler har varieret i stavemåderne Hüttler, Hiedler, Hittler, Hidtler, Heidlahr og Hitler; et slægtskab med det tjekkiske Hidlar hhv. Hidlarcek er overvejende sandsynligt. Adolf Hitler var den fjerde i en søskendeflok på seks fra faderens tredje ægteskab. Hans far var toldfuldmægtig Alois Hitler, og moderen var hans indgiftede niece Klara, født Pölzl. Af de seks søskende var det kun Adolf og hans søster Paula, der nåede voksen alder. Hitler havde katolske forældre og blev katolsk konfirmeret i katedralen i Linz,[1] men frafaldt selv troen sent i sine teenageår.

Begge Hitlers forældre stammede fra Waldviertel. Mølleren Johann Georg Hiedler giftede sig i maj 1842 med Maria Anna Schicklgruber, der i 1837 havde født en dreng, Hitlers far Alois, udenfor ægteskab. Da Maria døde allerede i 1847, voksede Alois op hos Hiedlers bror, Johann Nepomuk Hüttler i Spital. (De to brødre hed altså begge Johann til fornavn, men stavede til gengæld efternavnet på hver sin måde.) Alois hed Schicklgruber til efternavn, til han var henved fyrre. I 6. juni 1876 erklærede Johann Hiedler for en retsskriver og i tre vidners nærvær, at Alois var hans søn, og Alois Schicklgrubers navn blev ændret til Alois Hitler i dåbsprotokollen.  

Red bulls historie

Red Bull er navnet på en energidrik fra den østrigske virksomhed Red Bull GmbH. Den kom første gang til salg 1. april 1987 på det østrigske marked.

Red Bull er den bedst sælgende energidrik i verden, med 7,5 milliarder solgte dåser i 2019


Historie

Den østrigske entreprenør Dietrich Mateschitz var i sin tid inspireret af en allerede eksisterende thailandsk energidrik ved navn Krating Daeng. Han tilpassede ingredienserne til den vestlige forbrugers smag og grundlagde i Østrig Red Bull-firmaet i samarbejde med Chaleo Yoovidhya.

Kritik

Red Bull er mål for kritik om mulig sundhedsrisiko ved indtagelse af drikken. Et studie udført af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderede imidlertid, at den anvendte dosis af taurin og koffein i populære energidrikke ikke udgør nogen sundhedsrisiko. Senere forskning peger på, at aminosyren taurin, som indgår i Red Bull-drikken, kan forebygge psykoser. Denne forskning blev offentliggjort på "International Early Psychosis Association" i Australien, oktober 2016. Man kan dog ikke entydigt konkludere, at de gavnlige effekter ved taurinen opvejer eventuelle negative effekter, eller hvorvidt Red Bull er den bedste kilde til taurin.

Red bull i Danmark

Red Bull blev frigivet til salg i Danmark i 2009, efter at Fødevarestyrelsen hævede grænsen for den tilladte mængde koffein i energidrikke fra 150 milligram pr. liter til 320 mg/l. Forbrugerrådet var kritisk over for lanceringen, da de mente, at drikken kunne

være skadelig for børn på grund af blandingen af sukker og koffein. Koffeinindholdet i en Red Bull svarer til godt en tredjedel af indholdet i en kop stærk kaffe. Kioskkæden 7-Eleven var den første i Danmark, der havde Red Bull i deres sortiment. Inden for de første år flerdoblede kæden salget af energidrikke

Markedsføring

Red Bull markedsføring er meget divers og strækker sig helt fra projekter som Red Bull Stratos - Felix Baumgartners spring fra 39 kilometers højde til deres to Formel 1 hold - Red Bull Racing og AlphaTauri. Dernæst er virksomhedens velkendte punch-line at 'Red Bull Giver Viiinger'. I Danmark har events som Red Bull Cliff Diving, Red Bull Soapbox Race og Red Bull Showrun defineret den østrigske virksomheds lokale tilstedeværelse i Danmark.

Dernæst har Red Bull også markedsført sig i Danmark gennem Red Bull Media House, som er en selvstændig enhed og en af verdens største multi-platforms medievirksomheder. Et eksempel er denne video lavet i samarbejde med VisitDenmark, hvor BMX-atleten Kriss Kyle, laver tricks hele vejen gennem landet.

Der er på verdensplan omkring 800 atleter, der er sponsorerede af Red Bull. Herunder otte danske atleter: Camilla Pedersen, Ida Mathilde Steensgaard, Therese Taabbel, Michaela 'mimi' Lintrup, Simon Andreassen, Rene Holten Poulsen, Mike Jensen og Casper Steinfath.


© 2021 gruppe 26, idrætsvej 1, skolerne i oure, 5883 Oure
Drevet af Webnode
Lav din egen hjemmeside gratis! Dette websted blev lavet med Webnode. Opret dit eget gratis i dag! Kom i gang